Prosopagnosi beskriver en manglende evne til at genkende ansigter. Det kan enten være medfødt (arveligt) eller erhvervet efter hjerneskade. Mennesker med prosopagnosi kan i de sværeste tilfælde have problemer med at genkende selv deres nærmestes ansigter.

Prosopagnosi nævnes ofte i sammenhæng med aphantasia, da der blandt mennesker med aphantasia er relativt mange, der også er ramt af  kogenit (medfødt eller udviklingsbetinget) prosopagnosi.

Prosopagnosi som følge af en hjerneskade er første gang beskrevet af den tyske neurolog Joachim Bodamer i 1947. Først i 1976 opdager psykologiprofessor Helen MCConachie et tilfælde, hvor tilstanden ikke er opstået efter en hjerneskade, men tilsyneladende er udviklingsbetinget eller medfødt. 

Jeg vil ikke komme direkte ind på prosopagnosi i mine indlæg, da jeg ikke selv har personlig erfaring med det.

Hvis du har lyst til at læse mere, kan du finde artikler mv., hvis du klikker på links i hovedmenuen og vælger punktet “om prosopagnosi”.